En del af Odsherred Kommune
Historie

Grønnegården blev opført i 1975, som tungt plejecenter, med 34 boliger, der havde egen bestyrelse og var eget af Trundholm og Nykøbing-Rørvig kommune.

Det blev senere overtaget helt af kommunen, og i 1991 blev det bygget om og moderniseret da de daværende boliger var for små.

Der er bevaret 9 små boliger, andre er bygget sammen så vi i dag har 24 boliger, hvoraf 4 er ægteparlejligheder.

I 2003 udvidede vi med 10 nye boliger, i dejlige lyse omgivelser, og i 2008 stod så den sidste afdeling klar med endnu 10 boliger, den sidste afdelingen er bygget i levebomiljø stil, med en køkkenfunktion, hvor vi kan anrette maden som leveres udefra.

I den gamle afd. er der køkken/cafefunktion, hvor det er muligt at komme udefra og bestille mad som man kan sidde i cafeen og spise. Det er også her du finder vores aflastningsgang, hvor de små boliger nu fungerer som aflastningsboliger. Der er i alt 10 af de gamle boliger, der er blevet bevaret på denne måde.

Alle lejligheder ejes af Odsherred Kommune, men det er Boligselskabet af 1942 der er udlejer.