En del af Odsherred Kommune
Socialt samvær og aktiviteter
Billede af aktivitets tavle på Grønnegården

Vi vægter socialt samvær og fællesskab højt

Årets gang fejres i form af fx påskefrokost, midsommerfest, høstfest, julearrangement med mere. Der vil oftest være musik og dans eller anden underholdning til disse arrangementer. Der er ansat to aktivitetsmedarbejdere, der står for forskellige aktiviteter blandt andet stolgymnastik og ture ud af huset.

Derudover er der:

  • Guitarspil og visesang hver 14. dag
  • Gudstjeneste hver måned ved sogneopræst Steen Hartung
  • Dagplejebørn kommer på besøg en gang om måneden

Plejecentret har en lille bus, og vi kører ind i mellem en lille tur i lokalområdet.

Hvis du tilmelder dig aktivitetskassen, kan du være med i alt hvad der sker på Grønnegården, såsom en hyggeaften, en tur i vores bus, at der er blomster på bordet og lidt ekstra godt til kaffen og god underholdning.

Hvis du ikke er med i aktivitetskassen, vil der være egenbetaling ved for eksempel musikunderholdnings-arrangementer.

Der er også mulighed for cykling med rickshaw cykel . Røde Kors tilbyder gåtur en gang om ugen for to til tre beboere.

I sommerhalvåret sidder vi ofte ude til måltider og kaffe. Vi har drivhus og dyrker tomater, samt som noget nyt - jordbær, hindbær, rabarber samt krydderier og lægeurtebed. En vinterhave og fuglevolier er under opsejling.

Jord til bord er et tilbud der gives alle beboere fem gange årligt. Tilbudet går ud på selv at hente lokale råvarer hos producenten, fx kartofler og grøntsager fra Lammefjorden, jordbær fra Stenstrup eller fisk fra Odden havn. For derefter at være med til at tilberede måltidet og spise til sidst.