En del af Odsherred Kommune
Vores boliger
Billede af gårdhave

Grønnegårdens plejecenter ligger i gå-afstand til gågaden, bymidten og Sundhedscentret

Vi ligger i den gamle hospitalshave - der nu er park og lege/motionsområde.

Plejecentret har 44 boliger fordelt på 2 afdelinger - afdeling 25 og afdeling 26. Alle boliger tilhører Boligselskabet af 1942.

De 44 plejeboliger er fordelt med:

  • 20 plejeboliger i afdeling 26
  • 14 plejeboliger i afdeling 25
  • 10 aflastningsboliger i afdeling 25

Boligernes størrelse varierer:

  • 68,56 m² inclusiv fællesarealer
  • 69,25 m² inclusiv fællesarealer
  • 87,00 m² inclusiv fællesarealer
  • 94,00 m² inclusiv fællesarealer

Alle boligerne har deres egen terrasse. Den er du selv ansvarlig for at holde.

Der er et aktivitetsrum, med redskaber til vedligeholdelsestræning. Der er også dagcenterfunktion, hvor du har mulighed for at komme to dage om ugen. Borgere udefra kan komme en dag om ugen.

Hver afdeling har et fællesrum med fladskærms tv så du kan sidde sammen med andre og se fjernsyn eller en god dansk film.

Vi har dejlige gårdhaver, hvor der om sommeren er havemøbler og parasol. Så du kan sidde ude og nye det gode vejr, vi har et drivhus i den ene gårdhave.

Der er fællesspisning i begge afdelinger, så man har mulighed for at være sammen og møde nye beboere.

I afdeling 26 bliver posten omdelt i egne postkasser, hvorimod posten bliver afleveret i en postkasse, og så efterfølgende bliver delt rundt i afdeling 25.

Bliver du tilbudt en bolig, modtager du et brev fra Odsherred Kommune. Hvis du vil vide noget omkring lejemålet af boligen, skal du kontakte administrationen for Boligselskabet af 1942 på telefon 59 91 08 00. Personalet på Plejecenter Grønnegården har ingen indflydelse på aftaler vedrørende boligudlejning.